I tidernes løb har vi set mange fantastiske opfindelser, og i disse dage eksploderer den tekniske udvikling. Den spåkone jeg tit taler med, fortæller om ting, der vil komme fremover. Alt det, som fremtiden bringer.
Hun taler om fri energi, om teknologier til at rejse frit over jorden, om fordeling af ressourcer, om en bedre verden. Et Shangrila simpelthen, hvor mennesket er mere humant udviklet, og ikke længere prøver at rage mere til sig, end det har brug for. Og at give den værdi tilbage, som det selv forbruger. Ikke mere om det. Jeg ønsker at tale lidt mere om telefonens betydning.
Jeg har altid været glad for telefoner. Da jeg var ung, talte jeg timevis med min veninde, der boede i den anden ende af byen. Vi grinede, grad og sang over røret. Ja, det sidstnævnte har I måske ikke hørt om før? Vi sang tostemmigt, og øvede os før vi skulle optræde sammen. Men det jeg er mest glad for fortiden er, at man kan bruge sin smartphone til alt. Den er jo blevet ens trofaste makker, gennem sol og regnvejr, gennem forvirring og klarhed. Jeg bruger den til alt.
Jeg har en veninde, der siger, at hun synes den er alt for lille til, at se og forstå alt der går at finde over nettet. Hun ønsker overblik. Overblik, siger jeg, det kan du få på bjerget! Nej, ned i detaljerne. Gå ind i på de små veje, undersøg alt i denne vidunderlige verden. Jeg følger næsten hvert link jeg får. Jeg læser alle meddelelser, jeg poster billeder på Insta, jeg nyder de sociale mødesteder ufatteligt meget.
Det er jo ikke en telefon mere, siger min veninde. Folk taler ikke mere, de skriver ustandselig korte meddelelser på alle fora de finder, giver hinanden tommelfingre og stjerner, men de taler ikke mere med hinanden. Og ja, hun har delvis ret. Men hun bruger jo ikke skype, messenger, whatsapp, hvor folk ser hinanden, når de taler. Nej, siger hun, jeg synes ikke man får en fordybelse i snakken, når man skal kigge på sig selv og den anden. Jeg vil høre stemmen, og gå dybt ned i mig selv og i den anden person, med andre sanser end synet.
Ja, hun er lidt gammeldags. Men det med stjernerne kan være et problem. Man taler ikke længere med en virksomhed, man har købt et produkt af. Man deler stjerner, hellere end at få et godt råd. Det er måske kunden, der har misforstået noget, og ikke produktet der fejler noget …
Men det bedste med telefonen er, at jeg kan tale med min spåkone. Hun hjælper mig én gang om måneden, hvor jeg ringer til hende og fortæller hende om mit liv og mine udfordringer.