Man behøver ikke at være læge eller biolog for at forstå, hvordan den medicinske videnskab har udviklet sig gennem årene, især under 1900-tallet. Opfindelserne forandrer den praktiske udfoldelse af lægekunsten, og forbedringerne forandrer sundhedsvæsenet generelt. Sådan er det også inden for computer-verden. Du behøver ikke at være computer-ingeniør eller tekniker for at se, at teknikken for opbevaring af digitale data har ændret sig meget i de sidste 50 år, eller senere, da vi begyndte at masseproducere computere, pc´er og programvarer. Det er virkelig spændende, når du sammenligner teknikken fra datid til nutid.
Jeg tror, at du kan se mønstret: hukommelses-enhederne skrumper ind, ikke? 🙂 Dette er sket hele vejen igennem, siden vi begyndte at opbevare data, helt fra de dage, hvor man brugte maskinskrivning. Og selvom jeg ikke vil gå så langt tilbage i tiden som Johann Gutenberg, med sin bogtrykkerkunst i 14oo-tallet, tror jeg det er nødvendig at kigge på, hvordan vi begyndte med at samle og opbevare information generelt, til et hvilket som helst formål. Det var i 1890 som vi først begyndte med at bruge hulkort (kort som har mange huller, hvor hvert og ét svarer til et specifik formål vi ønsker, at en maskine skal udføre. Denne maskine kunne f.eks. være et selvspillende klaver.
Efter nogle decennier kom det nye skridt i udviklingen: den magnetiske tromle, som også arbejdede via punkter, der svarede til specifikke kommandoer. Tromle-hukommelsen var konstrueret af en lång metal-cylinder, dækket med magnetisk materiale, med rækker af læse-/skrivehoveder. Denne teknik var en gang det dominerende redskab for opbevaring af data og sådan forblev det helt frem til 1950–1960. Tromlen kunne opbevare op til fem word-dokumenter med data.
Efter dette kom magnetbåndene – dem som mange af os kender og elskede den gang! Disse blev brugt af almindelige mennesker som musikbånd og VHS´er i 80´erne, med det er en kendsgerning at de blev introducerede allerede 1951. Da de kunne indeholde op til 231 KB data, var der behov for en motor, som spolede magnetbåndene frem og tilbage, imens de passerede et båndhoved, for at læse, skrive eller fjerne data. De bliver endnu brugt til at arkivere mindre mængde af data, fordi de er billige.
På trods af at harddiske har været brugt helt siden 1956, tror de fleste at de blev introducerede med de første pc´er. Harddiske var de første anlæg som kunne opbevare mere end 1 MB, nemlig 3.75 MB, som i dag betyder en hel mp3-fil, 45 sekunder videofilm i lav opløsning eller 5 millioner tegn i tekst. Det lyder måske ikke så meget i dag, men det var det dengang. Harddisken blev lanceret af IBM i 1956, den vejede mere end et ton og var lige så stor som et stort køleskab. Den opbevarer data på én eller flere magnetiske metalplader eller diske som roterer hurtigt, deraf navnet.
IBM blev også pionerer i at udvikle den første diskette i 1967, og i midten af 70’erne var disketterne den mest brugte enhed for bærbar datalagring. Lille, bærbar, med stor kapacitet – det undrer os ikke at disketten blev synonym med opbevaring af information. Endnu i dag er ikonen for at gemme data på computeren en diskette!
Efter disketten kom cd´en (compact disc). Den bogstaveligt talt revolutionerede måden vi bruger og opbevarer data. Nu var der ikke mere brug for magnetbånd eller metalplader, kun et lille stykke plastic. Her var den første bærbare enhed, der opbevarede data optisk. Cd´erne kunne opbevare 650–700 MB, det samme som 70.000 formaterede .doc-filer, 140 minutter videofilm i lav opløsning eller en musikplade. Sony og Phillips deltog i kapløbet om den første udgivelse i 1982. Selvom en cd kun var 12 centimeter i diameter, meget mindre end en LP, kunne en cd fra starten opbevare mere end en harddisk på en pc kunne klare dengang. Cd-drev læser data, som opbevares på disken, ved hjælp af en fokuseret laserstråle på diskens overflade, der forvandler informationen til computer-sprog. Cd´er revolutionerede musikindustrien i 80´erne, ved at langsomt udskifte grammofonplader og kassettebånd. Cd´erne er i deres tur blevet passeret af digitale kanaler til at opbevare og lytte til musik i de sidste ti–femten år, men de sælger stadig en del. Det næste naturlige skridt i udviklingen blev dvd´er, der havde flere lag af information, som laserstrålen kunne læse – hvilket betød endnu mere data, der kunne lagres. Blu-Ray-diskene blev de næste i rækken, med op til 25 GB dataopbevaring.
For tiden udvikler sig clouddata-behandling som en mulighed til at lagre dine data online i ”skyen”. Det er udbredt fordi du ikke mere behøver at bekymre dig om en mekanisk enhed, som kan gå i stykker. Men vi kan også se en udvikling af USB-stik, som kan lagre flere hundrede GB i dag. Hvis ikke der opstår et skift af drevtype på pc´erne, vil USB-stikkene nok vare ved som opbevaringsenhed.